Pressen og publikum skrev

Pressen skrev

.

.

Henrik Lyding i JP: "Stykket er fornøjeligt fordansket, og derfor bliver resultatet en hyggelig og ganske rørende lille komedie."

 

 

Knus Cornelius, Frederiksborg Amtsavis: "Søren Hauch-Fausbøll er en rørende oprigtig bejler og Lene Poulsen rammer præcist som den Shakespeareske trold, der ikke vil tæmmes - eller tror hun bare, at hun ikke vil?"

 

 

Publikum skrev:

 


Kære Lene
En hilsen med tak for en fin forestilling i søndags i Rønde. Vi fik efter forestillingen mange positive tilkendegivelser fra publikum og har efterfølgende også modtaget mails med tak for en fin sæsonafslutning. Vi har haft en sæson med fulde huse, og jeres forestilling er bestemt med til, at næste sæson allerede sælger godt. Også en hilsen til Søren, som vi jo skal se igen med "Fakiren" i næste sæson. Tusind tak - du er hos os blevet en sikker publikumstræffer, hvor folk på forhånd ved, at de får noget godt.
Mange hilsener og vi ses sikkert igen.
 
Poul Erik Bærentzen
Syddjurs Teaterforening


 

 

Tak for en dejlig aften i går - mindes også stadig med glæde Shirley Valentine... Håber, vi får mulighed for at se dig her igen - jeg synes du er fantastisk - og det jeg ikke ene om at synes.
De bedste hilsner fra
Inge Svarer
Ærøskøbing

 


Hej Lene!
TAK for igår! Det var virkelig årets oplevelse! Hold fast hvor var du go',- og så var det jo en virkelig fin forestilling med et herligt budskab:"Tag ikke det sagte ord for pålydende!" Det er ikke nemt at være en Kaj. Man skal godt nok kunne "læse mellem linierne." Du rammer plet og gør det så skide godt!!!  ALLE elsker jer. Man sidder jo ligefrem og har lyst til at blande sig og forklare og hjælpe jer, for I passer sgu da så godt sammen. Men pyh det blev jo happy ending, heldigvis;-) Dine øjne stråler og funkler, og det hvide i øjnene skinner, så det kan ses helt op på 16. række. Hvordan gør du det? Fantastisk virkning!
Vi grinede meget :-) Du har simpelthen et kropssprog uden lige, og din måde at spytte replikkerne ud på, er bare så skæg. Og Sørens "åh nej hvad har jeg nu sagt" -agtige måde at tage imod det hele på er bare så sejg. Kaj er en virkelig stålsat mand, ham kan du ikke rende om hjørner med, han elsker virkelig alle dine skøre (usikre) sider, Andrea:-) ... For jeg kan jo godt kende noget af  migselv (og min nabo) (og mine kusiner) i Andrea!

Alice Daus.



Kære Teater Guld

Vi er en flok venner, som så Frankie og Johnny i aften i Frederikshavn. Vi så også Shirley Valentine, og vi vil gerne sige tak for de fine portrætter af helt almindelige mennesker, som jo slet ikke er så almindelige igen. Alle mennesker er interessante, når man får lov til at kigge ind i deres sjæl. Og det er dette kig, vi så godt kan lide ved Teater Gulds forestillinger.

Bliv ved med at portrættere disse "almindelige" kvinder, Lene! Vi elsker dem.

Jette og Morten Kaspersen.

 

 

1000 tak for en rigtig dejlig oplevelse i teatret! Din forestilling ramte plet.
Jeg blev meget rørt og sad flere gange med tårer i øjnene...
- du har givet et rigtigt godt bud på hende den toughe storbypige der tror at hun ka klare det hele selv!
- og Søren Hauch-Fausbøll var en drøm af en rigtig mand der ikke lod sig skræmme af lidt hysteri...
Flere af hans slags - så tror jeg kærligheden får bedre vilkår!
Og flere stykker om kærlighed der ender godt - TAK!!
Kærligst Trille Skjelborg

 

 


Tak for en super teateroplevelse. Det var fedt at se den dynamik I havde mellem jer på scenen. Den bærer virkelig hele stykket igennem.

Camilla og Jens Fredslund

 


Jeg så Frankie og Johnny i går på Hotel Imperial. Det var på alle måder en positiv oplevelse. Det var intimt - jeg følte mig næsten som en voyeur. Og det var meget humoristisk og tankevækkende. Og, ikke mindst, virkelig gode skuespillere.
Jeg anbefaler det varmt ...
Vh. Jes Roger Petersen

 


En uforglemmelig nat.
neurotisk kvinde der er blevet såret før og en mand med en blakket fortid. Velkommen til Andrea og Kajs one-night stand. En godt fortalt historie om to forskellige mennesker på jagt efter det specielle. Når man forlader lokalet efter den næsten to timer lange forestilling kan man ikke slippe for følelsen af at man lige har oplevet noget specielt. For de to timer flyver afsted når man langsomt bliver hevet ind i de to karakterers univers. Lene Poulsen og Søren Hauch-Fausbøll leverer fremragende præstationer som de to emotionelt sårbare elskere. Lene Poulsens Andrea leverer dejlig komisk timing samtidig med at man får et indblik i hendes karakters skrøbelige sind, og Søren Hauch-Fausbøll har i Kaj et godt modstykke til det skøre og følsomme. Alt i alt en fremragende præstation af begge skuespillere og af hele holdet bag forestillingen da denne intime fremvisning er sat godt sammen, med spændende scenografi og god timing i lys og lyd.
MvH Mathias Oehlenschlæger, Skuespillerlinjen Ærø Højskole

 

 

Tak fra Hjertet

Birka Wendy Nielsen: "Du var fantastisk i Frankie og Johnny!!"

 


Hej Lene - Jeg og min kæreste var inde og se jeres stykke i går med middag og hele baduljen! Det var rigtigt fint koncept og dejligt intimt! - og ikke mindst skøn opsætning!.. og hvor var du sød (c:
Kram Mikkel Marcker Stubgaard
PS vi sad lige til venstre for scenen..

 

 
"Vi er netop hjemvendt fra Hotel Imperial og "Frankie & Johnny". En herlig og sjov aften, hvor Lene Poulsen og Søren Hauch-Fausbøll gav den gas. "Frankie & Johnny" giver et fantastisk indblik i de moderne kønsmønstre, hvor kvindens uendelig utilfredshed og mandens manglende evne til multitasking kommer til udtryk. Mange grin og eftertænksomme smil fik vi undervejs. Skynd dig at se det!"
Christian Juul Mikkelsen

 


"Tak for i går og tillykke med endnu en fin lille forestilling!"
Morten Grunwald

 

 

"Skønne Lene Poulsen kommer i den grad ud over scenekanten og viste med stor indlevelse de indre kampe, forbehold (og undertrykte drømme) vi som voksne "brændte børn" ofte kæmper med og Søren Hauch-Fausbøll virker troværdig som den modne mand der VIL erobre sin kærlighed, på trods af diverse egne barriere og den udkårnes modstand. En tankevækkende forestilling som giver grobund for selvreflektion".
Teit Vitus Uldum

 

 

"I was at the premiere and it was fabulous!
And the three-course meal before it was equally so. Highly recommended, det hele!"
KH, Tomas E. Kennedy

 


Kære Lene & Søren
Det er meget meget længe siden at en teateroplevelse har taget os om hjertet og det gjorde "Kaj & Andrea". Vi sad i en dejlig intim atmosfære og oplevede et nærvær og en dyb respektfuld fortolkning igennem jeres præstation. Den "lille" historie med de store spørgsmål, den elsker vi, mere af det tak. Vi følte os ramt :))) og har grinet rigtig meget af os selv (mere end vi gør i forvejen).
Kh Karina & Thomas

 

 

 

Alle rettigheder Teater Guld 2010  •  Design: Artcome